Columbus-æg eller knækæg?

AFTALE Kan et Columbus-æg i virkeligheden godt være et knækæg? Ja, det kan det såmænd. De ekstra lønkroner, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) tilbyder de offentligt ansatte, er blevet kaldt et politisk columbusæg, fordi Pia Kjærsgaard (DF) og Helle Thorning-Schmidt (S) har nikket anerkendende til det. Måske ikke mindst, fordi de er sluppet væk fra den krog, de bogstavelig talt havde løftet sig op i, og fordi brændet især vil falde ned over regeringen, når den åbenbart uafvendelige storkonflikt bryder løs til foråret. Og det gør den med al sandsynlighed, fordi de offentligt ansattes organisationer i dén grad betragter Løkkes tilbud som et knækæg. Finansministeren argumenterer med, at de offentlige lønninger fremrykkes med et mere realistisk skøn fra 3,25 procent til fire procent, og at der derfor er flere penge på det bord, som forhandlerne skal bænkes ved. For fagbevægelsen er det netop en fremrykning med indbygget senere modregning - og lige her og nu er Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti skydeskive for deres vrede. Mands minde varer kun i otte dage, som daværende generaldirektør Hans Sølvhøj sagde, da Danmarks Radio engang var i stormvejr. Men forhåbentlig varer mindet længere i denne situation, for nok har S og DF ikke underskrevet nogen aftale med regeringen, men de har godkendt den - og dermed får de umådelig svært ved ikke at tage et medansvar for det regeringsindgreb, der skal afslutte storkonflikten. For de to partier har skuffet forbund og lønmodtagere i en grad, så Dansk Politiforbunds formand Peter Ibsen bramfrit siger, at ¿de pisser på os.¿ De nye veninder i dansk politik - Pia og Helle - har opført sig lidt som konen med æggene i den forstand, at de har næret i forvejen alt for høje forventninger hos offentligt ansatte i en sådan grad, at selv 10, 15 eller måske 20 milliarder ikke ville være nok. De har ikke knejset med nakken, men de har slået revner i skallen. Vælgerne afgør, om der bødes for dét i mange år, som kun var en stakket glæde (hvilket naturligvis var et guldæg, som digteren J.P. Jacobsen lagde og ikke St. St. Blicher!). De to partier har demonstreret, at de kan handle uden om regeringen - det kan de gøre igen og igen - og det er legitimt, men dybt bekymrende, når de i en situation som denne lægger alle æg i populismens kurv.