Frederikshavn

CoMa spiller syv ord på korset

Koncert i Abildgård Kirke

Strygekvartetten CoMa spiller i Abildgård Kirke. Privatfoto

Strygekvartetten CoMa spiller i Abildgård Kirke. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Som optakt til Påske, er det i år lykkedes Abildgård Kirke at gøre et rigtigt scoop, idet strygerkvartetten CoMa opfører Joseph Haydns berømte værk over Jesu lidelse og død: ”Die sieben Worte unseres erlösers am Kreuze” - ”Jesu Kristi syv ord på korset”.

CoMa er en forkortelse for strygerkvartettens hjemsted: COpenhagen og MAlmø. Den ubetingende frontfigur og kunstneriske leder er 1. violinisten Frederik From, der også har en fremtrædende musikalsk rolle i det legendariske ensemble Concerto Copenhagen, der gav et brag af en koncert ved seneste åbningskoncert for Vendsyssel festival i Dronninglund Slotskirke. De øvrige tre musikere har gjort det til deres levevej at formidle original barokmusik på samtidens instrumenter.

Musikken veksler med en oplæsning af korsordene, der varetages af lektor ved Himmerlands Gymnasium Anna Margrethe Saxild, der er tidligere sognepræst ved Løgstør kirke. Haydns meditationer over Jesus syv korsord blev skrevet på bestilling til Langfredags-gudstjenesten i Cadiz i Spanien i 1786.

Musikerne spiller på originale instrumenter (eller kopier heraf) fra Haydns tid, og er specialister i det 18 århundredes spilleteknik. Det betyder, at man kommer så tæt som muligt på det udtryk og den betydning, som den fromme komponist lagde i musikken. Således er satsen ”Jeg tørster” klart illustreret med en skærende dunken i musikken og den afsluttende voldsomme skildring af ”jordskælvet” virkeliggøres i særdeleshed i kraft af de originale instrumenter.

Kunstudstilling

Ved Kyndelmisse havde vi i Abildgård kirken en ”Malerikoncert”, hvor billede og musik var tæt forbundet. Som en ekstra krølle på koncertprogrammet, har vi denne aften en fernisering efter koncerten på kirketorvet, hvor musikeren og kunstmaleren Nini Ørsnes fra Aalborg udstiller billeder.

Nini Ørsnæs er konservatorieuddannet pianist, og er stadig aktiv som sådan ved siden af sit liv som maler og homøopat. Kunstneren har modtaget undervisning af så kendte personer som Harald Kjeldsen, der er medlem af foreningen ”Fluesvampen”. Desuden har udstilleren modtaget vejledning af Thomas Kluge.

Efter koncerten er Kunstudvalget ved Abildgård kirke vært ved en forfriskning.

Koncerten med Haydn i Abildgård Kirke er tirsdag den 19. marts klokken 19.30.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst