Comeback til Kaare R. Skou

Kaare R. Skou

Kaare R. Skou

Lækagesag: Det er ikke nogen aprilsnar. 1. april vender TV2's journalist Kaare R. Skou tilbage på skærmen, efter at han i begyndelsen af februar blev sendt på tvungen afspadsering på ubestemt tid i kølvandet på den såkaldte lækagesag i Forsvarsministeriet. Den mangeårige politiske reporter blev blandet ind i sagen, da han stod frem og fortalte, at det var en kilde i Forsvarsministeriet, der i 2007 lækkede de fortrolige oplysninger til TV2 om, at danske jægersoldater skulle udsendes til Irak./ritzau/