Comeback til tidligere topscorer

HÅNDBOLD

FARSØ:Når Farsø KFUM HKs 2. divisions håndbolddamer på udebane møder Resen KFUM i 5. runde af Nordea Cuppen giver trænerduoen Rene Christensen og Christian Pedersen comeback til holdets tidligere topscorer Pernille Pedersen. Det er hendes første kamp i næsten to år. Pernille Pedersens tilbagekomst kommer på et belejligt tidspunkt, hvor to spillere er ude. Jannie Davidsen skal opereres i skulderen, og Tanja Antonsen har brækket hånden. Farsø damerne satser ikke hårdt på pokalturneringen, men vil gerne vinde for at trække et attraktivt ligamandskab på hjemmebane. Først skal kampen mod Resen KFUM, der er tophold i jyllandsserien besejres.