Comedy til grænsen

Komikerparret Casper Christensen og Frank Hvam er på tur i Jylland med showet "Casper & Frank - nu som mennesker", men hvordan forbereder de sådan et show, og hvordan har de det egentligt med hinanden

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvad kan nordjyderne forvente sig af jeres nye show? Frank Hvam (F): De kan forvente, at det bliver sjovt, og de skal blive vrede, hvis de ikke synes, at det er morsomt. Så skal de have pengene tilbage, skal de! Casper Christensen (C): Det vi har forberedt er i hvert fald rigtig sjovt. Vi vil gøre alt for, at det lykkes her. F: Det bliver en blanding af stand up og minikoncert. C: Og så er det en fortælling om venskab i det hele taget. F: Ja, det er en lille historie om vores sære parforhold. C: Det er et comedy stand up show, bare med lidt flere elementer oven i. Men hvorfor to, hvorfor ikke bare et one-man-show? F: Det har altid været os to. Vi har lavet en del hver for sig, men også en del sammen. Vi morer os, når vi er sammen. Jeg har været ude med et one-man-show her for ikke længe siden. Det var fint, men jeg savnede da også en at drikke øl med bagefter. C: I opstartsfasen, når man skal skrive showet, er det rigtig rart at gøre det sammen med nogen, man har det rart med, og så kommer der også noget bedre ud af det. Jeg tror ikke, at det, vi får sagt på scenen, ville være kommet, hvis vi havde siddet alene. Vi vil noget andet, end bare at gå op scenen og lave rent stand up, vi vil gerne afprøve grænserne for comedy. Ikke at det skal være frækkere eller mere sjofelt, men mere, hvordan kan vi også udtrykke os komisk. Hvad ligger der i showets titel - "Casper & Frank - nu som mennesker" F: Der ligger det i det, at vi godt vil stikke et spadestik dybere og give folk muligheden for at kende os lidt bedre. I "Klovn" var vi karakterer langt hen ad vejen. Det var sjovt, men der var også nogle begrænsninger, som for eksempel det at jeg skulle dumme mig hvert 30 sekund. Det behøver jeg ikke i det nye show ... der er det kun hvert minut (latter). Nej, det er mere ærligt det her. Vi tager lidt mere udgangspunkt i vores egne tilværelser. Hvor meget improviserer I under et show? C: Vi synes, at folk skal have den bedste oplevelse, så derfor har vi selvfølgelig forberedt os ordentligt, og vi har allerede spillet ret mange gange i København. Men der skal være plads til at improvisere, fordi vi synes, at det er sjovt. Der er jo også et publikum, der interagerer, så hver aften er der et eller andet, hvor vi bliver grebet og går i en anden retning. Ja, og så ændrer vi undervejs. Der er aldrig to aftener, der er ens. Det, vi begyndte med ved premieren i København, og det vi sluttede med derovre, var to meget forskellige shows. F: Det er utroligt vigtigt, at vi selv morer os med at optræde, og det kræver altså, at der er noget nyt hele tiden. C: Ja, der kommer helt nye blokke ind hele tiden. Hvordan forbereder i et sådan et show - tager I i sommerhus: F: Ja, det er som om, du har læst vores kalender. Vi har været i sommerhus op til flere gange. C: Så har vi optrådt rigtig mange gange inden for helt små klubber for at komme ind til kernen af, hvad vil vi gøre og så en hel masse skriveri frem og tilbage. Hvem fortæller jer, når det ikke sjovt? C: Det er der aldrig nogen, der siger til os (latter). Nej, det gør vi jo med hinanden hele tiden. F: Ja, og så lader vi publikum afgøre rigtig meget. Det er jo klart med et live publikum på en øveaften, så finder man ud af, hvad de kan lide og ikke kan lide, og så er der selvfølgelig "hjertebarns-ting", som man brænder for og bliver ved med at lave, selv om folk ikke kan lide det, indtil det finder en form, hvor det ryger ud af sig selv. Det er en kombination af at komme publikum i møde samtidig med, at man får sagt noget, der også er vigtigt for en selv. I udsatte jeres første show i København, fordi I ikke var helt klar. Sælger I skindet, før bjørnen er skudt? F: Ja, det er man nødt til. Man skal booke halvandet år i forvejen for at få de sale, man gerne vil have. Ingen har skrevet showet, når de booker. Sådan er det. C: Man er også nødt til at komme op med titel og plakat, længe før man kommer i gang med showet. Det bedste havde jo været, at man lavede sit show, sin plakat og bookede et sted, men det er desværre ikke sådan, det fungerer. F: En anden grund til udsættelsen var også, at vi ikke har lavet sådan et show før med os begge, så vi skulle lige finde ud af, hvordan det foregår, hvornår vi skulle overlappe hinanden. Vi ville ikke lave noget indstuderet noget, hvor vi laver det samme skænderi hver aften, men derimod lave et show, der var ægte organisk, når vi stod på scenen sammen. Så det er altså et ærligt og udleverende show? F: Ja, det er ret selvudleverende i visse faser. Også for folk i jeres omgivelser? C: Nej, det er ikke sådan, at vi nævner alle mulige mennesker. Der er måske nok nogen, der kan sidde i salen og tænke, at sådan har jeg det også, men som ikke siger det højt. F: Vi skyder da til højre og venstre, men i bund og grund portrættere vi også os selv som nogle desperadoer, hvor det hele falder tilbage på os. Sådan er det også i Klovn, det er os, der er idioterne. Er der alvor med i showet? C: Ja, det er et ret langt show vi har, og så tror vi ikke på, at det bare skal være let og muntert hele vejen. Jeg tror, at folk også skal have noget alvor og så få lov til at komme op igen. I har udtalt, at ikke vil gentage jer selv, men genopfinde jer selv. Hvordan genopfinder man sig selv? F: Der sker rigtig meget allerede i det øjeblik, hvor vi går fra tv/film og til live-scenen. Der er mange ting, der ikke kan lade sig gøre på en scene, som på tv. C: Man kunne godt være fristet til at komme ind til melodien fra Klovn og Frank kunne have kasket på, og jeg kunne være den samme skiderik, men det ville være at gentage os selv, og derfor er showet noget andet. Vi prøver på at gøre det på en anden måde denne gang. I har været på banen længe, sammen og hver for sig. Er det fordi, jeres humor er tidsløs? F: Nej, det tror jeg sgu' ikke. C: Jeg tror egentlig, at humor er en organisk ting, forstået på den måde, at vores humor har ændret sig siden "Casper og Mandrillen", "Langt fra Las Vegas" og til "Klovn". Man kan sige, formen, humoren bliver præsenteret i, bliver gammeldags, mens det at arbejde med comedy, og de redskaber man har, ikke gør. F: Joh, men jeg vil nu sige, at der er et par af Klovnafsnittene, der er så gode, at de godt kan ses om hundrede år. C: Ja, men til gengæld var der også afsnit i "Langt fra Las Vegas", hvor alt var referencer til Tove Fergo. F: Det var forældet på dagen, det blev sendt. Så komikere er ikke som fodboldspillere, der skal stoppe i tide, inden det bliver pinligt? C: Nej, tværtimod. De bedste komikere er dem, der enten har ungdommens vildskab eller det modne menneskes erfaring. De 30-årige komikere, de er så kedelige (latter). Hvor er I? C: Vi er i den modne fase. F: Vi er på vej derhen i hvert fald. C: Ja, jeg er 43 år, og alligevel er man så heldig at blive inviteret herud på denne dejlige avis med dejlige mennesker, og der er kaffe her, og jeg har uldne sokker på ... Hvordan tror I, at I har det med hinanden når showet slutter i april? C: Jeg ved lige præcis, hvordan jeg har det. Det er "ej, hvor var det skide hyggeligt Frank, vi ses", og så går vi i hver vores lejr og ses nok først til august i forbindelse med en eller anden ide, som den anden har fået. Det er sådan, det plejer at være. Bliver I aldrig trætte af hinanden? C: Nej, vi har ingen følelser. F: Vi er faktisk ikke sammen, med mindre vi har en opgave vi skal løse, og den opgave påtager vi os ikke, medmindre vi har lyst til at være sammen. C: Nej, og så er det ikke på sådan en tur her, at vi bliver trætte af hinanden. Når vi bliver irriterede på hinanden, så er det altid over noget åndssvagt, som en dato for at mødes og om det skal være hans eller mit kontor, og hvorvidt der må være en sponsor på plakaten eller ej. Kan man kalde jer professionelle venner? C: Ja, det kan du godt kalde det. Men vi er da også venner privat. F: Ja, men vi har bare talt om alting så mange gange, så nu sidder vi altid på den samme side af bordet, når vi er på restaurant, for så kan vi da se på, hvad der foregår ude i restauranten. C: Det er simpelthen det længste parforhold, jeg har haft nogensinde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.