Comedyshow for fuld udblæsning

Comedyshowet gæster AKKC i september 2017

Comedyshowet gæster AKKC i september 2017

Tre af landets bedste skuespillere og venner gør sig selv til ofre i nyt comedyshow

Troels Lyby, Nicokaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen gør sig selv til ofre for morskaben, når de udleverer deres livsvisdom på scenen med et teatralsk lag og et yderst komisk twist i Aalborg Kongres & Kultur Center 20. september 2017.

Denne gang er det ikke på lærredet men on stage.

Det bliver showet, hvor de tre skuespillere og komikere træder i karakter som sig selv. Og ligesom de mange andre gange vi har oplevet dem sammen, kan det kun gå galt, rigtig galt på den rigtig sjove måde.

Det bliver et grænseoverskridende morsomt show uden nogen fjerde væg, hvor publikum skal forberede sig på at komme meget tæt på. For der bliver ikke lagt nogen fingre imellem, lover de om showet, der afslører det endnu mere skøre liv bag de skøre roller.

Lyby, Kopernikus og Berthelsen har været venner siden de begyndte på skuespil-uddannelsen for mere end 25 år siden. Sideløbende har de alle markeret sig som nogle af landets mest anerkendte og populære skuespillere inden for hele spektret fra drama til komedie. Sammen har de kunnet opleves i Panik fra 2007, i Tre Lede Stjerner fra 2010 samt i filmene Klassefesten 1,2 og 3, der tilsammen har solgt mere end 1,6 millioner billetter.

Netop spændvidden i deres kunstneriske udtryk kombineret med deres fine fornemmelse for hinanden er det, der gør dem så utroligt sjove sammen. De formår at udspille de mest vanvittige situationer, så de virker troværdige, og kan på et splitsekund vende alvor til humor, så man vrider sig af grin.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.