CompanYoung kåret som mest innovativ

Ung rekrutteringsvirksomhed Aalborgs kandidat i TagFat-konkurrencen

Kåringen af årets innovative virksomhed i Aalborg fandt sted ved en morgenbriefing hos Aalborg Kommunes erhvervsafdeling med 700 deltagere.

Kåringen af årets innovative virksomhed i Aalborg fandt sted ved en morgenbriefing hos Aalborg Kommunes erhvervsafdeling med 700 deltagere.

AALBORG:Kommunikations- og rekrutteringsvirksomheden CompanYoung, Aalborg, er kåret som Aalborg Kommunes mest innovative virksomhed, og går videre til den regionale konkurrence TagFat.

Siden den blev grundlagt af tre 18-årige studerende, Mads Bundgaard, Kevin Rebsdorf og Daniel Birkholm, i 2008, er Compan Young vokset til 25 medarbejdere. I motivationen fremhæver dommerkomiteen, hvordan det er lykkedes virksomheden at finde en niche i markedet og haft mod til at foretage en skarp afgrænsning af målgruppen.

Målgruppen er unge, der søger en trainee-plads eller et job - og virksomheder, der ønsker at rekruttere unge. Og midlet er blandt andet en forståelse af de nye, digitale medier.

Bag kåringen stod Aalborg Kommunes erhvervsafdeling - der onsdag skiftede navn til Business Aalborg.

Den regionale vinder af TagFat-konkurrencen kåres ved finalen 15. maj. De 11 kommunale vindere findes blandt flere hundrede nordjyske virksomheder med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.