Forskning

Computeren kan blive 1000 gange hurtigere

Ny teknologi skal sætte turbo på computere og internetforbindelser.

Tre nordjyske kommuner købte it-ydelser af KMD uden at sende opgaven i udbud. Arkivfoto

Tre nordjyske kommuner købte it-ydelser af KMD uden at sende opgaven i udbud. Arkivfoto

Hvis du synes, at din computer og internetforbindelse er lidt sløv i det, så er der håb forude. Forskere fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet går nu i gang med et stort projekt, som skal øge hastigheden markant, når folk sender data, spiller spil på deres pc eller surfer på nettet. Universiteterne har fået 20 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd, som gør det muligt at komme videre med forskningen i teknologien nano-plasmonics. Det skriver ing.dk. Det er en teknologi, der binder lys, så det kan bevæge sig langs en metaloverfalde, og ifølge forskerne kan teknologien altså gøre det muligt at udvikle lynhurtige computerchips. - Det er ikke muligt at presse konventionelle, elektroniske kredsløb til at blive ret meget hurtigere. Derfor bliver man nødt til at gå nogle nye veje, siger professor Sergey Bozhevolnyi fra Syddansk Universitet til ing.dk. Det bliver dog ikke lige med det samme, at folk får ekstra fart på computeren. Forskerne forventer, at teknologien kan bruges i de første computere om cirka 10 år, og i første omgang bliver det formentlig i supercomputere og ikke i almindelige menneskers bærbare computere.