Computerfolket tager magten

God IT-ledelse er med til at gøre magtens struktur synlig

Pernille Kræmmergaard forsker i den magt, der følger med retten til at bestemme over computernes indhold. Foto: Jens Morten

Pernille Kræmmergaard forsker i den magt, der følger med retten til at bestemme over computernes indhold. Foto: Jens Morten

Hvem har magten hos kommunen? I princippet er det selvfølgelig byrådet og cheferne i de forskellige forvaltninger, der bestemmer. Akkurat som bestyrelsen og ledelsen eller ejerne bestemmer i private virksomheder. Men virkeligheden kan se ganske anderledes ud. Magten forskydes i stigende grad til dem, der bestemmer over IT-systemerne - altså alle computerne og indholdet på intranet og internet. Det ved Pernille Kræmmergaard noget om. Som lektor ved Aalborg Universitet og leder af stedets nybagte Center for IT-ledelse forsker hun i IT-ledelse i danske kommuner - og dermed også i magt: - Magtbalancen ændrer sig. Det bliver dem, der ejer processen, der bestemmer. Det kan være dem, der styrer hjemmesiden, eller dem, der bestemmer over indkøbet af computere og valg af programmer, forklarer Pernille Kræmmergaard. Ole og kloakken Et eksempel: Hvis der for 10 år siden var noget galt med kloakken, ja så ringede man som borger til teknisk forvaltning og blev stillet om til Ole. Han vidste alt om kloakkerne i kvarteret, og han sørgede for at få problemet løst. Nu klikker borgeren ind på kommunens hjemmeside. Måske ligger forklaringen der allerede, ellers kan borgeren maile til forvaltningen med sin forespørgsel. At komme i direkte telefonisk kontakt med Ole vil ofte være langt mere besværligt end for 10 år siden. - Men hvem skal holde hjemmesiden ved lige? Hvis det skal være Ole og alle de andre fagfolk, så bliver det hurtigt noget af et kludetæppe, siger Pernille Kræmmergaard. I stedet går opgaven typisk til en webmaster (“hjemmesidebestyrer”), og han eller hun får stor magt. Mere IT på kommunekontoret betyder også, at medarbejderne skal kunne noget andet: Socialrådgiveren behøver ikke nødvendigvis kunne huske samtlige paragraffer i hovedet, hvis hun kan bruge en videnbase, der konstant er opdateret. Magten vil så meget let ende hos den, der bestyrer basen med viden. Manden på ølkassen Et andet eksempel: På en virksomhed stod driftslederen på en ølkasse på værkstedet og fordelte opgaver. Nu henter medarbejdernes selv dagens program via computere - men hvem lægger opgaverne ind i computeren? Måske er det stadig driftslederen, men det kan også være nogle helt andre - og dermed vil magten være forskudt. Det handler med Pernille Kræmmergaards ord om beslutningsstrukturen, altså hvem der afgør indholdet: - Men store IT-systemer har en tendens til at få deres eget liv, siger hun. Et tredje eksempel: Alle skoler, børnehaver og andre offentlige institutioner skal have computere og programmer. Men hvem skal bestemme, hvilke computere og programmer, der skal købes? Skal det være den enkelte skole eller skoleforvaltningen eller kommunaldirektøren på hele kommunens vegne? Svaret på det spørgsmål er også med til at afgøre, hvem der har magten i kommunen. Nogen let afgørelse er valget langt fra: - De skal vælge udstyr, der også er hensigtsmæssigt om 10 år. Hvis beslutningen bliver lagt decentralt, kan det gå ud over integrationen, forklarer Pernille Kræmmergaard. Eksemplerne har samme pointe, mener hun. Nemlig akkurat det hun forsker i: Ledelse af IT. Ved hele tiden at være opmærksom på sammenhængen, så bliver magten fortsat synlig. Hun står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, DISIMIT. Det skal undersøge, hvordan danske kommuner kommer på forkant med IT-styring og ledelse. De fleste danskere forventer at kunne finde oplysninger om produkter på nettet, og stadig flere af os forventer at kunne købe tingene via nettet. Mange kunder vælger simpelthen forretninger fra, hvis ikke hjemmeside og salg via nettet fungerer. Den slags betragtninger kunne kommunerne vel bare se bort fra. De har jo monopol på mange ting? - De kunne de måske principielt godt, men velfungerende IT fremtidssikrer kommunerne. Min søn, der nu er 12, vil da slå sig på lårene af grin, hvis han til sin tid for eksempel ikke kan søge boligsikring via nettet. Samtidig handler det også om at rekruttere arbejdskraft i fremtiden - unge mennesker stiller store krav til teknologien, når de skal vælge arbejde, siger AAU-lektoren. Hun understreger, at det ikke nødvendigvis gør arbejdet større eller beslutningerne mere besværlige at tænke IT ind i processen. Til gengæld betyder det ofte en stor omorganisering, både af magten og af dagligdagen. Man kan heller ikke uden videre sige, hvorvidt kommunernes brug af IT gøre livet lettere eller mere besværligt for borgerne, siger hun: - Mange gange bliver det lettere; andre gange bliver mulighederne organiseret så anderledes, at man ikke kan sammenligne direkte. Tvang hos Skat Nogle offentlige virksomheder er helt fremme i spidsen af træskoen. Hos Skat, som stort set alle danskere over konfirmationsalderen er tvunget til at have kontakt med, foregår langt det meste af borgernes berøring i dag via nettet, ofte af tvang: - Hvis man for eksempel har et fadderbarn i Afrika, kan man i fremtiden kun få fradrag, hvis det indberettes elektronisk. Det samme gælder for selv det mindste lille firma: Momsregnskabet skal fremover indberettes elektronisk, nævner Pernille Kræmmergaard. Hun fortsætter: - Jeg ved ikke, hvilke ledelsesmæssige overvejelser, Skat har gjort sig. Men der virker som om de bevidst presser folk - og tilsyneladende bliver det opfattet som vellykket, for Skat skal stå for stadig mere af statens IT. Langt fra papirløst Mere IT burde logisk set give mindre papir. Alting kan jo læses via computeren - næsten alt i hvert fald. - I teorien kunne vi godt have papirløse forvaltninger. Men det er så indlejret i vores sociale struktur, at vi læser på papir, så det vil vi blive med længe. Jeg ser dog stadig flere unge, som samler det hele i deres bærbare computer, siger Pernille Kræmmergaard. Der er ingen grund til at frygte, at dokumenter forsvinder, hvis de kun eksisterer elektronisk, mener hun. Det handler om effektive arkiveringssystemer, og der er i princippet lettere elektronisk end med store mængder papir. Selv har hun taget de første skridt. Hun vil hellere have oplysninger sendt elektronisk end på papir - alligevel fylder store mapper adskillige reolmeter på hendes kontor på universitetet: - Men mange af dem er tomme. Sådan skal hylder se ud, men ofte printer jeg ikke noter eller breve ud, selvom der står en mappe klar. - Det er nemmere at gemme dem elektronisk.