Tyverier

Computertyve på spil

I weekenden blev der begået indbrud på V. Hassing Skole, og politiet i Hals formoder, at forbrydelsen er sket natten mellem lørdag og søndag. Den eller de ukendte gerningsmænd aflistede en rude, og derved var der skaffet adgang til nogle af skolens computere. En optælling mandag klarlagde, at de ubudne gæster havde stjålet fem harddiske. HALS Endnu et bil-indbrud I weekenden blev der begået indbrud i ikke mindre en 12 personbiler i den østlige del af Hals. I går indløb så endnu en anmeldelse, da en personbil parkeret på Korsholm havde lidt samme skæbne. Der manglede dog intet fra bilen. Det formodes, at indbruddene er begået af en bande fra det tidligere Øst-europa, men politiet har endnu ikke opsporet gerningsmændene. Tyveri fra båd En båd har i perioden 20.-23. marts været udsat for et tyveri, mens den har befundet sig i havnen i Hals. Ved tyveriet er der blevet stjålet en påhængsmotor med 40 hestekræfter af mærket Yamaha. HOU Indbrud i havfrue Restaurant "Den Lille Havfrue", som ligger i Søndergade i Hou, har været udsat for indbrud. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet en tegnebog indeholdende 100 kroner. Herudover blev der stjålet en række unavngivne effekter fra restaurationen.