Concordia har holdet klar

Det nordjyske cykelhold har valgt rytterne til årets højdepunkt, Danmark Rundt.

Rasmus Guldhammer, forrest til venstre, har fået en reprimande efter sit udfald mod holdkammeraterne.
Foto: Claus Søndberg

Rasmus Guldhammer, forrest til venstre, har fået en reprimande efter sit udfald mod holdkammeraterne. Foto: Claus Søndberg

Team Concordia Forsikring Himmerland har udtaget otte ryttere, som skal deltage i årets Post Danmark Rundt, og ifølge sportschef Jan Steensen er der tale om et hold, der både kan køre klassement, massespurter og enkeltstarten. - Men der skal kæmpes hårdt, for alt tyder på, at årets udgave bliver med det stærkeste felt nogensinde, siger Jan Steensen. Holdet fra Team Concordia Forsikring Himmerland består af Rasmus Guldhammer, Sebastian Lander, Rasmus Quaade, Lasse Norman Hansen, Jens-Erik Madsen, Andreas Frisch, Nikola Aistrup og Thomas Guldhammer. Rasmus Guldhammer har stolte traditioner i løbet. Han har kørt løbet to gange før, og er sluttet som nummer fire og seks.