Forsikringsvirksomhed

Concordia i modvind før lørdagens JM i Randers

Uheldene hagler ned over Concordia Forsikring Himmerland før lørdagens jysk-fynske mesterskaber.

Morten Øllegaard må noget slukøret melde afbud til de jysk-fynske mesterskaber i Randers lørdag.

Morten Øllegaard må noget slukøret melde afbud til de jysk-fynske mesterskaber i Randers lørdag.

Team Concordia Forsikring Himmerlands Morten Øllegaard har efter styrtet i pinseløbet i Herning sidste søndag døjet med smerter i knæet, og han er derfor ikke med, når det lørdag går løs ved Jysk-Fynske Mesterskaber i Randers. - Årh, det er så pokkers ærgerligt - og så lige nu, hvor jeg er inde i en rigtig god stime. - Fredag har jeg været på Gildhøj Privathospital i Brøndby, hvor jeg har fået foretaget en MR-scanning. Den går jeg nu med spænding og venter svar på. Fredag aften er jeg blevet frarådet at køre løbet i Randers, men det giver nu også helt sig selv - for jeg kan simpelthen ikke. - Nu håber jeg blot, at det ikke er noget alvorligt, for jeg skal jo helst være klar til Post-cuppen 17. juni. I mellemtiden må mine holdkammerater så klare arbejdet, men det er heller ikke noget problem, lyder det fra en lidt slukøret Morten Øllegaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.