Fødevarer

Confit af andelår med pommes saute og salat

Foto: Jens Morten

Foto: Jens Morten

Ingredienser til andelår { 4 stk andelår { Salt { 4 store bintje kartofler { 1 stk stort skalotteløg { 1 dl hk. persille { 1 liter andefedt { Lidt blandede salater og krydderurter { 1/2 dl olivenolie { 1/4 dl balsamico Fremgangsmåde: Andelår saltes i rigeligt salt i 3 timer. Skylles for salt og tørres. Koges møre i andefedt i ca 2 timer (pas på temperaturen ikke er højere end 120 grader). Tjek ved at stikke en tandstik igennem kødet. Kartofler skæres i skiver og sauteres møre i lidt andefedt. Når de er møre skrues op for varmen, så de bliver sprøde, tilsæt skalotteløg og hakket persille krydder med salt og peber. Marinér salaten i olivenolie og balsamico. Andelåret steges sprødt på skindsiden og serveres med de lune kartofler og den marinerede salat og krydderurter.