Hjørring

Conni Billund

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Conni Billund fra Hjørring har ikke haft ledsager med på de omstridte rejser, da hun er enke. Ifølge Conni Billund var der flere faglige punkter på rejserne, men det fremgår ikke af de rejsedokumenter, som NORDJYSKE har. - I Italien mødtes vi med den danske ambassade og var blandt andet på besøg på et gasselskab i Rom. Vi godkendte indholdet på forhånd, så jeg mener ikke, at der er noget at komme efter. - Synes du, at det er rimeligt, at der blev brugt 150.000 kr. på et turistarrangement? - Det var jeg ikke bekendt med, inden vi rejste. Det så vi først da vi kom hjem, og der må jeg da sige, at så forekom det mig da at være i overkanten. - Hvorfor er det nødvendigt, at lave noget, som ikke har fagligt indhold? - Når vi er afsted i flere dage, så er det vel også rimeligt, at der sker noget ind i mellem vores møder. - Men er det rimeligt, at ægtefæller får betalt deres rejse? - Ja, det er rimeligt nok, siger Conni Billund.