Cykelsport

Contador afviser pres på Tour-arrangører

Alberto Contador siger, at han gerne vil køre Tour de France, og at han ikke vil presse arrangørerne

Alberto Contador vil gerne køre Tour de France. Foto: Scanpix

Alberto Contador vil gerne køre Tour de France. Foto: Scanpix

MADRID:Det er en misforståelse, hvis omverdenen tror, at Alberto Contador har forsøgt at lægge pres på arrangørerne af Tour de France ved at true med at udeblive fra næste års Tour.

Det hævder den spanske cykelrytter, få dage efter at han i et fransk tv-program sagde, at han ville overveje sin Tour-deltagelse, hvis han ikke får besked i god tid om, hvorvidt hans hold, Team Saxo-Tinkoff, kommer med i løbet.

- Mine udtalelser har på ingen måde haft til hensigt at presse Tour'en, siger Alberto Contador ifølge velonews.com.

- Jeg sagde, at vi vil overveje alle muligheder. Vi venter på at få at vide, om vi er med i World Tour'en. Hvis vi ikke er det, har vi brug for invitationer.

- Jeg vil gerne tilbage i Tour'en, for sidste gang kunne jeg ikke være med, og året før var jeg ikke på det niveau, jeg gerne ville være på, siger han.

Den internationale cykelunion (UCI) vurderer i øjeblikket, hvilke hold der skal have licenserne til næste års World Tour.

Team Saxo-Tinkoff har ikke opnået nok point til at få licens som et af de 15 bedste hold på verdensranglisten, hvilket skyldes, at Alberto Contadors point, blandt andet fra sejren i Vuelta a España, ikke tæller i regnskabet.

Bjarne Riis' stjernerytter afsonede dopingkarantæne frem til august, så han var ikke med i årets Tour.

Får Team Saxo-Tinkoff ingen World Tour-licens, er holdet afhængig af at modtage invitationer fra de enkelte løb som for eksempel Tour de France.

Efter Alberto Contadors udtalelser til fransk tv har UCI meddelt, at World Tour-licenserne bliver uddelt den 10. december.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst