Contador angreb da Valverde vandt

Joaquim Rodriguez jublede for tidligt, og så vandt Alejandro Valverde ved at skubbe cyklen frem til sidst

Contador i angreb på tredje etape. Foto: Scanpix

Contador i angreb på tredje etape. Foto: Scanpix

ARRATE:Joaquim Rodriguez (Katusha) kommer formentlig til at græmme sig et godt stykke tid.

Efter have spurtet med Alejandro Valverde fra Movistar og jublet over sejren kårede arrangørerne af Vuelta a Espana nemlig Valverde til vinder af tredje etape. Valverde havde ganske enkelt skubbet sin cykel frem, mens Rodriguez havde hænderne over hovedet.
Og så stillede Valverde sig øverst på podiet, mens Rodriguez måtte trille af sted mod holdbussen.
De to sad desuden i en intens afslutning på etapens afslutning på en kort, men stejl stigning. Her viste Saxo Bank-Tinkoff Banks Alberto Contador, at han er fuld af energi efter en overstået dopingkarantæne.
Sammen med Chris Froome fra Sky er Contador en af de største favoritter til sejren i det spanske løb, og side om side med de to duellanter fra etapeafgørelsen holdt de et højt tempo op ad bjerget.
Først sprængte Saxo Bank-Tinkoff Bank feltet i småstykker, og så brød Alejandro Valverde pludselig af sted. Spanieren fik følgeskab af Contador og Joaquim Rodriguez, mens Froome kom lidt efter.
Derefter angreb Contador igen og igen, men havde ikke den sidste fart til at få slået et hul. Billedet var det samme: Contador stak, Valverde og Rodriguez kørte ham ind og Froome kom tilbage lidt efter.
Froome endte på en tredjeplads, mens Contador kom ind som nummer fire. I den samlede stilling fører Valverde, mens Froome er 20 sekunder efter, og Contador er 24 sekunder efter.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.