Contador fik tæv på enkelstart

Bjarne Riis’ spanske stjerne mistede små tre minutter til Chris Froome på enkelstart i Frankrig

Alberto Contador blev sat til vægs på enkelstarten i Critérium du Dauphiné. AFP PHOTO / JEFF PACHOUD

Alberto Contador blev sat til vægs på enkelstarten i Critérium du Dauphiné. AFP PHOTO / JEFF PACHOUD

PARC DES OISEAUX: Den med spænding imødesete duel på enkeltstarten af cykelløbet Critérium du Dauphiné mellem Saxo-Tinkoffs spanske stjernerytter, Alberto Contador, og Skys Chris Froome blev en ulige affære.

Contador blev nærmest udklasseret af briten, der understregede sin status som favorit til at vinde Tour de France i næste måned.

Chris Froome, som blev nummer tre på etapen, var 2,44 minutter bedre end Contador på den 32,5 kilometer lange enkeltstart, der udgjorde 4. etape.

Det tyske tempofænomen Tony Martin fra Omega Pharma-Quick Step-holdet var trods sygdomsproblemer i de seneste par dage 37 sekunder bedre end nummer to, australieren Rohan Dennis fra Garmin-Sharp.

Samme Rohan Dennis overtager førertrøjen fra canadieren David Veilleux (Europcar).

Chris Froome er nummer to samlet.

Danske Jakob Fuglsang fra Astana-holdet sluttede et stykke tilbage i feltet.

Critérium du Dauphiné køres over otte etaper med afslutning på søndag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.