Contador vinder bjergetape i Italien

Alberto Contador fra Tinkoff-Saxo vinder fjerde etape af cykelløbet Tirreno-Adriatico og ligger samlet toer.

Den spanske cykelrytter Alberto Contador fra Tinkoff-Saxo vandt lørdag fjerde etape af cykelløbet Tirreno-Adriatico.

Det skete, da han kørte først over målstregen på bjergetapen, der strakte sig over 244 kilometer.

I afgørelsen angreb han fra det førende felt, og kun colombianeren Nairo Quintana (Movistar) havde ben til at følge nogen lunde med.

Contador holdt ham dog bag sig med bare et sekund. Herefter fulgte tre ryttere, der alle var fem sekunder efter.

Spanske Daniel Moreno (Katusha) sluttede på tredjepladsen, mens endnu en Tinkoff-Saxo-rytter Roman Kreuziger sluttede på fjerdepladsen. Nummer fem blev australske Richie Porte (Team Sky).

I den samlede stilling ligger Alberto Contador på andenpladsen 16 sekunder efter den førende Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick-Step) fra Polen.

Løbet slutter på tirsdag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.