EMNER

Containerbrande gav travlhed

Beredskabscenter Aalborg rykkede ud til 28 containerbrande i forbindelse med nytårsaften.

I alt rykkede Beredskabscenter Aalborg i forbindelse med nytårsaften ud til 28 brande i containere. Her er slukningsarbejdet i gang på Dronningensgade i Nørresundby. Foto: Martin Damgaard

I alt rykkede Beredskabscenter Aalborg i forbindelse med nytårsaften ud til 28 brande i containere. Her er slukningsarbejdet i gang på Dronningensgade i Nørresundby. Foto: Martin Damgaard

Beredskabscenter Aalborg fik en travlt nytårsaften og nat med 28 containerbrande. Papir- og affaldscontainere var åbenbart en for stor fristelse for mange med lighter og nytårskrudt ved hånden. - Det er de der containere, som de åbenbart ikke kan lade være i fred, så får de et stykke fyrværkeri, og så brænder de, siger Jesper Orlien fra Beredskabscenter Aalborg. Brandfolkene rykkede bl.a. ud for at slukke containerbrande i Aalborg centrum, Aalborg Øst, Svenstrup, Nørresundby, Vadum, Vodskov, Storvorde og Hals. Selvom brandfolkene ikke lå på den lade side, så var der ikke mere travlt, end der normalt er en nytårsaften. - Det ligger meget på det samme niveau, siger Jesper Orlien.