Contry-træf trækker 1000 i det store telt

SKAGEN:Klokken 17 i dag begynder country-tonerne at lyde i det store telt på festivalpladsen syd for Skagen. Traditionen tro tyvstartes det store MC-træf med McCurdies Internationale Countrytræf onsdag, før motorcykelfolket indtager pladsen fra torsdag. - Der er tilmeldt flere hundrede til spisning, hvor menuen i år er amerikansk spareribs med bagt kartoffel og coleslaw, fortæller manden bag countryfesten, Allan McCurdie. Der bliver masser af god musik hele aftenen, og det koster i anledning af fem års jubilæet blot 40 kroner at komme ind. På scenen i år er blandt andre Hawkeye & Hoe Chicken Show fra England, Stars’n Bars fra Tyskland, Allan Larsen, Danmark, Scarlett fra Tyskland, Ernst Ray fra Tyskland, Chuck Drum fra USA og hovednavnet John Permenter fra USA. Han er fra Texas og har spillet violin med nogle af de største havne i USA. John Permenter kan også opleves på restauranten ved den nye torveplads med vandkunsten midt i Skagen by.