EMNER

Cordt er jule-optogets bagmand

Det tager måneder, og bliver brændt af på en halv time søndag

AARS:Da Cordt Holst blev far for en snes år siden, var det slut med at spille til suppe, steg og is. Som Falckmand med døgnvagter, kunne det ikke længere gå at være væk også i friweekenderne. Men Cordt Holst har alligevel mange jern i ilden og glæder sig senest over, at det efter mange forsøg endelig er lykkedes at få guldfisk i haveanlægget. Ved siden af ejendommen på Tandrupvej 4 og det faste redderjob, er Cordt manden for årets juleoptog gennem Aars på søndag. En tjans han har haft nu i femten år. Han afslører, at der i år er 16 enheder med ned gennem hovedgaden. Hvilket kan man selv beundre langs ruten. For Cordt starter forberedelserne for alvor i november. De mange foregående år, gør tjansen noget nemmere. Helt galt vil det aldrig gå og han lægger vægt på at engagere folk, så de synes det er sjovt og det er grunden til at folk deltager. Men han har da goså en plan B, hvis det viser sig for bøvlet at gennemføre en ide. Planen så uhyre enkel, nemlig en saks og klippe indslaget ud af planen. Cordt Holst er fra Kølby ved Farstrup. Han blev arbejdsdreng og siden mekanikerlærling. Da han var udlært, kaldte forsvaret og Cordt kom i LIvgarden og gjorde denne tjeneste færdig selv om han allerede inden tjenestetiden sluttede var begyndt hos Falck. Fra 1976 og tre år frem var Cordt ved Falck i Løgstør. Det fredelige sted, som han konstaterer i dag. Han ville prøve flere stationer og kom til Aars, hvor han altså blev. Cordt var jo nemlig rendt på sin Karen. Han engagerede sig i ASF, Arbejdssamariterne, og siden i Røde Kors. Han underviser i førstehjælp og har en del undervisning også hos Falck. I privaten står taskerne pakket og klar til underivsningen her og der, selv om det er blevet mindre med årene. Da de to købte Tandrupvej 4, tænkte Cordt at han kunne nå at gøre det beboeligt på et par måneder, men mor Karen slog bak, da han lejede en campingvogn til den lille familie. Hun flyttede hjem med deres nyfødte Nynne til hendes forældre. Nu er de blevet nærmeste nabo til den bynære golfbane. Lige over for ligger træningsbanen og selv en fredelig hverdags formiddag, vimser køllesvingerne rundt fra hul til hul. Bag deres hus kommer den store bane til at gå, og det er Karen og han noget spændte på. Foreløbig er det gået godt, kun en enkelt golfkugle er landet i deres hæk hidtil. Den stille og smalle Tandrupvej er forvandlet. Dels af lastbiler i forbindelse med anlæggelsen af golfbanen og siden af den øgede trafik af golfspillere. Sådan en dyr Jaguar eller lignende har svært ved at vige ud til siden, konstaterer Cordt med et stort smil. Men det kan blive for meget, slutter Karen. - Så må vi jo flytte. Det må vise sig.