Cornelius: Helt klar til Peru

Angriberen er blevet sin skade kvit

Thomas Jasper
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Fodbold 13. juni 2018 06:16 - Opdateret 14. juni 2018 13:50

FODBOLD: En lårskade har betydet, at Andreas Cornelius ikke har fået den optimale optakt til VM.

Skaden holdt Atalanta-angriberen ude af testkampene mod Sverige og Mexico, men han melder sig klar til lørdagens VM-åbningskamp mod Peru.

- Jeg er 100 procent klar, hvis jeg skal spille. Både fysisk og mentalt er jeg helt klar, siger angriberen.

Det bekymrer ham heller ikke voldsomt, at han ikke kom i spil i de to testkamp forud for VM.

- Jeg har ikke spillet kamp i et par måneder, men jeg tror ikke, at det gør den store forskel, for de andre har jo også kun spillet træningskampe, efter at sæsonen sluttede i klubberne. Jeg tror ikke, det kommer til at betyde så meget, siger Andreas Cornelius, der dog erkender, at han fik bange anelser, da skaden ramte.

- Jeg tænkte ikke, at nu røg VM, for det var en fiberskade, og man kan godt komme tilbage på en måned. Men jeg tænkte da over, om jeg kunne nå at komme med i truppen og blive udtaget til holdet. Det har været en kamp mod tiden, men nu lykkedes det, siger Andreas Cornelius.

 
Fodboldlandsholdet Inside
Facebook-gruppe · 747 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Glæder du dig helt vildt til VM? Det gør vi! Så meget, at vi tager med til Rusland og dækker fodboldlandsholdet tæt før og under VM. Vær med når vi d...
 

Tema: FODBOLD VM 2018

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...