Pirates misser endnu en kamp mod coronaramte Rødovre

Rødovres kamp mod Aalborg Pirates er aflyst. Det er fjerde kamp i træk, at coronaramte Rødovre må aflyse.

Rødovre-spillerne jubler under en kamp mod Esbjerg Energy i november. (Arkivfoto)

Rødovre-spillerne jubler under en kamp mod Esbjerg Energy i november. (Arkivfoto)

RØDOVRE:Ishockeyherrerne fra Rødovre Mighty Bulls har endnu ikke været i aktion i 2021, og holdet kommer det heller ikke tirsdag aften.

Her skulle Rødovre ellers have mødt topholdet Aalborg Pirates i Metal Ligaen, men den kamp er også blevet aflyst på grund af et smitteudbrud i Rødovres spillertrup.

Det skriver Metal Ligaen på sin hjemmeside.

Dermed kommer Rødovre op på mindst fire aflyste kampe i træk i landets bedste ishockeyrække.

I løbet af den seneste uge er udekampe i Aalborg og Frederikshavn samt en hjemmekamp mod Herlev blevet aflyst på grund af covid-19.

Kampe i Metal Ligaen aflyses, når der er syv eller flere smittede spillere i truppen.

Kampprogrammet tillader ikke at rykke kampene til andre tidspunkter, og i stedet belønnes hold i aflyste kampe med halvandet point hver.

Rødovre var i aktion tre gange mellem jul og nytår, hvilket resulterede i tre nederlag - to til Herlev og et til Rungsted.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.