Virussygdomme

Første reaktioner på corona-virus i Danmark: - Luk forbindelsen til Sjælland

Vi har spurgt nordjyderne om, hvad deres første tanke var, efter den første dansker er blev konstateret smittet med coronavirus


Opdateret kl. 10:33

AALBORG: Debatten og kommentarerne fløj afsted på NORDJYSKEs Facebook-side og RadioNORDJYSKEs Facebook-side, da vi tidlig torsdag morgen, efter nyheden om at den første dansker nu er smittet med coronavisus var ude, spurgte nordjyderne om, hvad deres første tanker var, nu smitten er kommet til Danmark.

Her er er udpluk af de mange kommentarer fra nordjyderne på Facebook-siderne:

- Vi vidste jo godt det ville komme på et tidspunkt, skriver Jette Nygaard Andersen.

- Min første tanke " luk nu alle landets grænser og isolerer de mennesker der kommer hjem fra steder hvor Coronaen raser ". Anden tanke " måske vi alligevel skulle have været ude og hamstre mundbind", skriver Anandi Teilmann.

- Første tanke er at det nok skal gå! Men at folk er så bange, det er medierne med til at gøre dem! God bedring herfra, skriver Mathilde Louise Engelsen.

- God bedring til den ramte. Tager det roligt, og fortsætter som normalt, er Kate Zieglers plan.

- Sensationspresse er min første tanke, nu går alle hypokondere og ligesindede samt let påvirkelige individer i total selvsving, skriver Kent Hjulskov Bjerreskov.

- Min første tanke: Åh gud, nu går hysteriet da først helt amok, skriver Mette van Divier.

- Hvorfor hørte Kina ikke på han lægen/professor, som opdagende den og gjorde noget dengang. Og ja ligger ikke låg på. Jeg frygter den sygdom, da den er dødelig, men samtidig kan en lungebetændelse også være dødelig, skriver Bianca Brogaard Krabdrup.

- Jeg tænker, at det nok skal gå alt sammen, beroliger Kim Anthon.

- Luk alle forbindelser til Sjælland for satan da, joker Morten Nielsen.

- Åhhh så går hysteriet da først i selvsving. Og så må man hellere få boostet immunforsvar lidt, fortæller Maria Emmer Johansen.

- 2% dødelighed. ALM. Influenza har knap 1% og SARS havde godt 10%.Rolig nu, skriver Lise Weigelt.

- Der er vist større risiko for at blive slået ihjel i trafikken end at dø af coronavirus, synes Berit Christiansen.

Se mange flere kommentaere og deltag selv i debatten på vores Facebook-side, hvor du kan dele dine tanker om coronavirussens ankomst til Danmark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden