EMNER

Coster Waldaus tv-serie slår Sopranos

Publikum strømmer til - serien slår rekord

”Game of Thrones” med Nikolaj Coster Waldau slår rekord. Foto: Scanpix

”Game of Thrones” med Nikolaj Coster Waldau slår rekord. Foto: Scanpix

USA:Det er lidt af en rekord, danske Nikolaj Coster Waldau er med til at sikre.

Med rollen som Jaime Lannister i HBO-serien ”Game of Thrones”, er han nemlig med til at sørge for, at serien nu er den mest populære, tv-netværket nogensinde har stået bag.

Det skriver Reuters.

Den Emmy-vindende fantasy-serie slår dermed den legendariske serie ”The Sopranos”, der nåede at køre i seks sæsoner fra 1999-2007.

I øjeblikket vises fjerde sæson af ”Game of Thrones” på netværket, og her ser i gennemsnit 18,4 millioner med, når man tillægger seertallet for genudsendelser, video on demand og mobilstreaming af afsnittene. Det slår den hidtidige rekord på 18,2 millioner, som ”The Sopranos” stod bag.

Der er stadig to afsnit tilbage i sæson fire, og det sidste forventes at løbe over skærmen i USA den 15. juni. HBO har dog allerede meldt ud, at fans kan glæde sig til en femte og sjette sæson også.

/Newspaq/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.