Country i Asaa

Musik 4. april 2003 08:00
ASAA: Hvis man har set lidt fjernsyn de seneste måneder, så har det næsten været umuligt ikke at støde på den norske countrysanger Heidi Hauge i TV-reklamerne. 20. september kommer Heidi Hauge med band til Asaa Hallen, hvor også bandet Curly Flowers går på scenen. Heidi Hauge har solgt mere end 170.000 CDere i Norge, mens hun har solgt 55.000 album i Danmark. Den norske jente er på turné i Danmark, og inden turen går til havnebyen, spiller hun bl.a. i Tivolis Koncertsal og Tinghallen i Viborg. Billetsalget er gået i gang til koncerten, og der kan købes billetter hos Shell i Asaa og Nordjyske Bank delingerne i Asaa, Dronninglund, Agersted og Hjallerup. Samme aften bydes der på buffet, og man kan også medbringe maden selv. Arrangørerne har allieret sig med et par dekoratører, der vil klæde hallen pænt på til aftenen. Asaa Hallen har senest haft succes med at få På Slaget 12 til Asaa. - Det er gået rigtigt godt, vi solgte billeterne på ingen tid, siger Hans Jørgen Sørensen fra Asaa Hallen og laver kysselyde af ren begejstring. Allerede 25. april er der musik i Asaa denne gang i Møllehuset, hvor der bydes på biksemad og ikke mindst det lokale band Swott Guld. Schou
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...