Country på Sysseltinget

Musik 11. september 2002 08:00

HJØRRING:Så meldes der klar til "Yiihaa-råb" på Sysseltinget, når country-rockbandet Mr. Jack & the Daniels dukker op med dansevenlig countryrock på lørdag. Det er de lokale arrangører i Secret Entertainment Agency (SEA), der har inviteret bandet til at spille. Bandet har fire cd'er bag sig og har eksisteret siden 1990. Den seneste cd har haft guitaristen og produceren og hjørringdrengen Knud Møller til at dreje på knapperne i studiet. Den seneste cd med titlen " Recomended" udkom i år med 11 helt nye sange. De fleste skrevet af gruppens medlemmer. Bandets musikstil spænder fra den traditionelle country til moderne country-rock, der har hærget countryhitlisterne i de senere år. Inspirationskilderne er kendte countrynavne som Hank Williams og Johnny Cash i den traditionelle del og Clint Black, Randy Travis, Dwigth Yoakam og Joh Hiatt i den nyere, mere rockende afdeling. Bandet kalder selv deres sange for en hyldest til glæden ved whisky, kvindfolk og store biler samt et par sange om landbrugets trængsler! Man er vel et dansk countryband? Der er forsalg af billetter i Pladehuset i Østergade.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...