Cruise holder 50-års fødselsdag i Island

En schweizisk rigmand har i sommer lejet en luksusvilla i Akureyri ud til Tom Cruise, der fylder 50 år i juli.

Cruise holder 50-års fødselsdag i Island

Hollywood-stjernen Tom Cruise agter angiveligt at holde sin 50-års fødselsdag i Island.

I sommer skal han have lejet den islandske rigmand Jón Ásgeir Johannessons fars luksusvilla på 400 kvadratmeter i Akureyri.

Den schweiziske millionær Thomas Martin Seiz har ifølge Akureyri Ugeblad lejet huset ud til Cruise.

Seiz købte Baugur-direktør Jóhannes Jónssons tidligere ejendom Hrafnbjörg i udkanten af Akureyri. Cruises kendskab til Island skyldes optagelser til filmen Oblivion.

Håndværkere har i de seneste dage arbejdet hårdt i huset, og det er allerede blevet tømt for inventar. I stedet er der blevet fløjet møbler og udstyr ind efter Cruises valg, skriver netstedet eyjan.is.

Der vil ifølge lokale medier blive holdt en stor fest i huset, når Tom Cruise holder sin fødselsdag 3. juli på Vadlaheidi. Villaen betegnes som et af de smukkeste i landet med en unik beliggenhed. Og så har den en stor swimmingpool.

/ritzau/