CSC bekræfter hackerangreb mod følsomme registre

Hackere har haft held til at trænge ind i politiets registre, bekræfter it-leverandøren CSC.

CSC bekræfter hackerangreb mod følsomme registre

It-leverandøren CSC, der blandt andet driver politiets registre, bekræfter, at hackere har haft held til at angribe virksomheden og få adgang til personfølsomme oplysninger.

- CSC bekræfter, at der i 2012 har været et angreb på vores datacenter, der hoster det danske Rigspoliti. Angrebet er sket gennem en IBM mainframe og har ramt tilsvarende systemer i andre lande, uden for CSC, skriver CSC i en pressemeddelelse.

CSC har sammen med Rigspolitiet og IBM gennemført en række omfattende undersøgelser af angrebet, oplyser virksomheden. Umiddelbart har hackerne ikke ændret i politiets registre.

- Undersøgelserne afslører, at der har været adgang til personfølsomme oplysninger, men at der ikke er sket ændringer af data. Efter angrebet har IBM udsendt en opdatering, der sikrer, at alle adgange igen er forsvarligt sikrede, skriver CSC.

Desuden arbejder virksomheden i tæt samarbejde med IBM og Rigspolitiet på at gennemgå alle systemer og procedurer for at optimere overvågning og beskyttelse af sine datacentre.

- Sagen er stadig under undersøgelse af det danske og svenske politi, vi kan derfor ikke komme med yderligere informationer på nuværende tidspunkt, lyder det fra CSC.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.