Cup slår rekord
202 hold til Vodskov Cup i weekenden - 10 års jubilæum

10. udgave af Vodskov Cup i weekenden bliver også det hidtil største. Privatfoto
VODSKOV:I den kommende weekend finder Vodskov Cup sted for 10. gang. Og det bliver et rekordstort stævne: 202 hold deltager. De repræsenterer 42 nordjyske fodboldklubber, som dyster fra U5 til U15 for både piger og drenge.
Der skal spilles i alt 447 kampe, og mens der dystes på Vodskov Stadions fodboldbaner, er der forskellige andre aktiviteter rundt omkring baneanlægget såsom forhindringsbane, hoppeborg, måling af sparkehastighed og forskellige boder.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.