EMNER

Curlingherrer taber første OL-kamp

Danmarks curlingherrer åbnede OL nervøst og tabte til Kina. Danskerne møder Rusland senere på dagen

Danmark’s Troels Harry (tv) og Mikkel Poulsen fejer det bedste de har lært, men lige lidt hjalp det. Foto: Scanpix

Danmark’s Troels Harry (tv) og Mikkel Poulsen fejer det bedste de har lært, men lige lidt hjalp det. Foto: Scanpix

SOTJI:Danmarks curlingherrer tabte den første kamp ved OL mandag morgen, dansk tid.

Rasmus Stjerne og hans spillere virkede nervøse i deres åbningskamp i Sotji. Det var som om, at de skulle bruge i hvert fald en halv kamp på at spille sig ind på den russiske is.

Derfor blev det til nederlag på 4-7.

Inden sidste sten lå danskerne til to point, som ville have udlignet kampen. Men en vellykket kinesisk aktion, fjernede den bedste danske sten og gav i stedet point til Kina.

Det var ganske enkelt begyndt skidt for danskerne, og formentlig skyldtes det mere danske nerver end godt kinesisk curling.

Efter tre ender førte kineserne med 3-0 og det var først i femte ende - midtvejs i kampen, at danskerne scorede point og reducerede til 1-3.

Rasmus Stjerne og hans mandskab viste i syvende ende noget af det spil, som har sendt dem ind i medaljestriden ved de seneste EM og VM.

Lå til fire point

Da kineserne satte sidste sten i syvende ende, lå danskerne til fire point, men måtte dog nøjes med kun et point og reducering til 2-3.

Til gengæld så det mere end almindeligt svært ud, da kineserne i ottende ende tog tre point og sikrede sig en føring på 6-2 inden de to sidste ender.

Ikke desto mindre, spillede danskerne langt bedre i kampens sidste halvdel end i den første. Niende ende gav dansk reducering til 4-6, og sikrede spænding inden sidste ende.

Kineserne blev nummer seks ved sidste års VM i Canada, hvor Rasmus Stjerne og hans hold blev nummer fire. Ved den lejlighed vandt Danmark en tæt kamp med 7-6.

Danskerne spiller sin næste kamp sidst på eftermiddagen mod Ruslands OL-værter.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst