Curlingkvinderne taber også første OL-opgør

Danmarks curlingkvinder tabte sit første opgør ved OL i Sotji. Ruslands OL-værter vandt med 7-4.

Lige som mændene tabte Danmarks curlingkvinder deres første opgør ved OL.

I den olympiske curlinghal i Sotji tabte danskerne med 7-4 til værterne fra Rusland.

Danskerne havde ganske enkelt for mange missere gennem hele kampen.

Den værste måske i niende ende, hvor skipper Lene Nielsen kiksede sin næstsidste sten og dermed gav russerne tre sten tættest på centrum. Den situation blev der rettet lidt op på til sidst, men russerne tog teten med 6-4 inden sidste ende.

Efter den forrige ende havde Danmark ellers indhentet russerne og udlignet til 4-4.

Som da Danmarks mænd tabte til Kina mandag formiddag, var det, som om danskerne fik en skidt start og først måtte arbejde sig op.

Danmarks curlingkvinder spiller næste gang tirsdag morgen mod Schweiz.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst