Fodbold

Curth og Toft scorede forgæves

AaB’s reservehold med Rasmus Würtz og Anders Due tabte 3-2 til SønderjyskE

Jeppe Curth scorede igen for AaB’s reserver. Arkivfoto: Michael Bygballe
Jeppe Curth scorede igen for AaB’s reserver. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HADERSLEV: Der var spilletid til en håndfuld af superliganavnene, da AaB tirsdag var i aktion i Reserveligaen i fodbold. Rasmus Würtz og Anders Due spillede de første 45 minutter, og Jeppe Curth fik en time på banen, men de kunne ikke forhindre et 3-2 nederlag til SønderjyskE.

- Vi spiller en okay kamp, hvis man ser bort fra en periode fra det 18. til det 28. minut, hvor vi laver nogle store personlige fejl, som giver SønderjyskE en 3-0 føring. Så er det op ad bakke, siger AaB’s assistenttræner Allan Kuhn, der blandt andet kunne se Rasmus Thelander spille en modstander helt fri til åbningsmålet.

- Men Rolf Toft fik reduceret inden pausen, og ti minutter inde i anden halvleg reducerede Jeppe Curth yderligere. Efterfølgende havde vi også chancerne til at udligne, men i det sidste kvarter går vi døde og har ikke mere at skyde med, siger Allan Kuhn.

Han og AaB kan dog glæde sig over, at man kom fra kampen uden skader.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden