Curth vil redde æren

Efter torsdagens pokalnedtur skal AaB rejse sig hurtigt. Allerede søndag gælder det hjemmekampen mod SønderjyskE i SAS Ligaen.

Jeppe Curth og AaB spiller gabende kedeligt, mener DR-ekspert. Arkivfoto: Claus Søndberg

Jeppe Curth og AaB spiller gabende kedeligt, mener DR-ekspert. Arkivfoto: Claus Søndberg

En kamp som på papiret ikke har den store betydning for nordjyderne. Det har den derimod rent mentalt for AaB'erne som meget gerne vil have rettet op på den nuværende elendige stime, der har budt på 12 kampe i træk uden en sejr. - Nu skal vi slutte godt af. Det er det mindste, vi kan gøre, og så må vi se frem mod en ny sæson, hvor der igen står noget på spil. Men først gælder det altså om at slutte godt og have æren i behold, siger angriberen Jeppe Curth, der fik comeback i Parken efter at have været ude siden 15.marts. Ud over søndagens hjemmekamp mod SønderjyskE mangler AaB en udekamp mod FC Nordsjælland, inden der er sommerpause.