Curths comeback ødelagt af smerter

AaB-bomber måtte opgive at spille 2. divisionskamp færdig på grund af smerter.

AaB'erne er langsomt ved at komme på fode igen. Jeppe Curth er på vej tilbage efter 12 kampe på tribunen  Foto: Scanpix

AaB'erne er langsomt ved at komme på fode igen. Jeppe Curth er på vej tilbage efter 12 kampe på tribunen Foto: Scanpix

- Smerterne var alt for store. Sådan sammenfattede sidste sæsons SAS Liga-topscorer Jeppe Curth sit comeback til fodboldbanen. Et comeback som blev flygtigt, idet angriberen måtte humpe ud på sin skadede højrefod i starten af anden halvleg i andetholdskampen i Århus mod AGF. - Det gjorde simpelthen alt for ondt til, at jeg kunne koncentrere mig om at spille fodbold. Jeg vidste, at det ville komme til at gøre ondt. Men selvom jeg spiste smertestillende piller blev det alt for smertefuldt til, at jeg kunne holde det ud, sukkede Jeppe Curth, der nu indstiller sig på en længere pause indtil ankelproblemerne går væk. Kampen i 2. division mellem AGF og AaB endte 1-1.