EMNER

Cykel-plads trækker ud

Færdiggørelse forsinket, men affaldskurve til trafikterminalen er allerede sat op

Der er ikke længere nogen undskyldning for svineri i Thisteds nye trafikterminal, hvor der netop er blevet sat affaldskurve er op. Men cyklisterne må vente på bedre parkeringsforhold nogle måneder endnu.Foto: Peter Mørk

Der er ikke længere nogen undskyldning for svineri i Thisteds nye trafikterminal, hvor der netop er blevet sat affaldskurve er op. Men cyklisterne må vente på bedre parkeringsforhold nogle måneder endnu.Foto: Peter Mørk

Cyklister, som gerne vil af med deres køretøj ved den nye trafikterminal i Thisted, må væbne sig med tålmodighed i nogle måneder endnu. I begyndelsen af november kunne drifts- og anlægschef Ejgil Haurum, Thisted Kommune, ellers oplyse, at kommunen var blevet enig med DSB om etablering af cykelparkering i forbindelse med trafikterminalen, der blev indviet i september. Men der var stadig nogle aftaler, som skulle på plads, inden kommunen kan bestille cykelparkeringen, oplyser ingeniør Lone Løth Bloch. Aflåst cykelparkering Til gengæld er der udsigt til en aflåst cykelparkering ved trafikterminalen. Driften af dette anlæg er et af de spørgsmål, der har forsinket sagen, siger Lone Løth Bloch. Der bliver både en aflåst og en uaflåst cykelparkering med overdækning - foruden et cykelstativ uden overdækning. Men det bliver tidligst en måned inde i det nye år, for der er seks til otte ugers leveringstid. - Vi har ikke bestilt anlæggene endnu. Men det er meget tæt på, siger Lone Løth Bloch. Et såkaldt taktilt kort - med bl.a. punktskrift, der kan aflæses af blinde og svagtseende - mangler også at komme op på trafikterminalen. Udformningen er klar, men skal konfirmeres hos lokale handicaporganisationer, inden det bestilles hos et svensk firma. Derimod er et par nye affaldskurve kommet på plads ved trafikterminalens læskure. De manglende affaldskurve var emnet for et læserbrev i Thisted Dagblad forleden. Men affaldskurvene blev faktisk sat op for en uges tid siden, oplyser Lone Løth Boch.