Cykelsport

Cykeldrømme også i Frøstrup

Bo Sørensen har stadig mindet hængende om sit møde med en cykelstjerne sidste gang Post Danmark Rundt begyndte i Thy. Foto: Diana Holm

Bo Sørensen har stadig mindet hængende om sit møde med en cykelstjerne sidste gang Post Danmark Rundt begyndte i Thy. Foto: Diana Holm

Post Danmark Rundt kan blive et ekstra krydderi på byfesten FRØSTRUP: Som det ser ud nu, kan cykelløbet Post Danmark Rundt blive en lille guldgrube for byen. Rutekortet viser, at cykelløbet efter starten i Thisted kommer gennem Frøstrup på vejen fra Vesløs og videre over Bjerget til Fjerritslev. For købmand Bo Sørensen kan det derfor blive en ny oplevelse tæt på løbet og især dets stjerner. Da løbet i 2001 havde start i Thisted, fik Bo Sørensen ved en tilfældighed chancen for at blive foreviget sammen med den daværende CSC-stjerne Laurent Jalabert. Den mulighed er måske ikke så stor i år, men i stedet håber han, at Frøstrup og byens borgere vil være med til gøre løbet til en lille folkefest: - Det falder lige midt i byfesten, siger han. Den ligger nemlig lige i den uge, hvor løbet starter og det kan nemt tænkes, at det kan trække endnu flere folk til byen, som både kan få lidt byfest og samtidigt ekstra kulør ved at være en by på vejen for cykelrytterne. Først senere bliver ruten helt præcist planlagt, men kun hvis den bliver lagt gennem Østerild Skov og via Gl. Aalborgvej ødelægger det lidt for byen. Og for cykelrytterne bliver det også lidt mere kedeligt. De skal nemlig forcere den noget bumpede vejbelægning midt i Frøstrup: - Det bliver næsten som en miniudgave af ”Paris-Roubaix”, griner Bo Sørensen. @Byli.9.special.bund:Af Niels Hansen niels.hansen@nordjyske.dk