Cykelfolk ud på første fællestur

Efter en hård vinter glæder medlemmerne af Cykel Motion Biersted sig til på lørdag. Her er der standerhejsning i den gamle skolegård på Biersted Skole.

Hans Jørn Svarrer og Erik Holm Rasmussen er klar til den nye cykelsæson, hvor et af højdepunkterne er Nordjylland Rundt. Her kigger de nærmere på en cykelcomputer. Privatfoto

Hans Jørn Svarrer og Erik Holm Rasmussen er klar til den nye cykelsæson, hvor et af højdepunkterne er Nordjylland Rundt. Her kigger de nærmere på en cykelcomputer. Privatfoto

Efter en kort velkomst ruller deltagerne ud på en cirka 30 kilometer lang tur og runder af med varme pølser og hygge i klubhuset. - Vi tager lidt forskud på glæderne, når vi pudser og smører vores cykler, fortæller Erik Holm Rasmussen. Cykel Motion Biersted er for alle - kvinder og mænd - fra 16 år og opefter, der har en racercykel og en cykelhjelm. Man kan læse mere om klubben på www.cykelmotionbiersted.dk.