Turisme

Cykelglad turistchef

Folmer Hjorth Kristensen har i 25 år klaret sig uden privatbil. hans foretrukne befordringsmiddel er en cykel.

Folmer Hjorth Kristensen har i 25 år klaret sig uden privatbil. hans foretrukne befordringsmiddel er en cykel.

¤Folmer Hjorth Kristensen, turist- og erhvervschef i Læsø kommune, Plantagevej 13, Vesterø Havn på Læsø, fylder søndag 65 år. Folmer Hjorth Kristensen er født i Dronninglund på slægtsgården Kistrupholt, hvor han voksede op og som dreng hjælp til med at passe gården. Prøvede kræfter i en tøjforretning, men i 1963 blev det militæret, som skulle være stedet de næste fem år. Sergentskole på Kronborg 1964 og herefter tre år som FN soldat på Cypern i lufthavnen i Nicosia, hvor han skulle holde styr skulle holde styr på passagerer og fragt til de nordiske kontingenter. Efter militæret blev det til en kontoruddannelse hos autoforhandler Ronald Kjærsgård i Aalborg, hvorefter han blev ansat ved Dronninglund Kommune i 1975, indtil turen gik til Læsø som økonomichef. Folmer Kristensen har flere gange haft orlov for at hjælpe til i FN, OSCE, EU med at skabe demokrati i Namibia, Syd Afrika, Cambodia, Central Afrika, Zanzibar, Bosnien, Venezuela, Sri Lanka, Kosovo, Serbien og flere andre steder. Udsendelserne forgik gennem det Danske udenrigsministerium. Mærkesagen for Folmer er og vil altid være Læsøs ve og vel. Han elsker sit arbejdet som turist- og erhvervschef, hvor det handler om at få Læsø på kortet hos så mange virksomheder og gæster som muligt. Han nyder at have hele Læsø som sin arbejdsplads, og han præsentere øen med stor iver. Naturbeskyttelse har også ligget Folmer på sinde, idet han har været medlem af Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskab i 35 år. Folmer er gift og har fem børn, tre af dem arbejder i London og to går i skole i Danmark. Familiens foretrukne transportmiddel er cykler, og de sidste 25 år har Folmer ikke ejet en bil. Af hobbies er udenlandsrejser med familien første prioritet, og det er blevet til besøg i ca. 40 lande, mest i troperne og helst med kikkerten om halsen, så de farverige fugle kan studeres. Når vinterens kulde og mørke er over familien, pakkes kufferten, og turen går til varmere himmelstrøg. Herudover har der været tid til hjemmeværn, hvor Folmer har været kompagnichef i 25 år. Trods alderen glæder Folmer sig hver dag og nyder arbejdet med kolleger og kommunalbestyrelse. Fødselsdagen fejres på bopælen i Vesterø Havn på Læsø.