Cykelløb rundt i Lendums gader

Lendum 1. september 2004 06:00

SPEJDERTRAMP: Lørdag den 4. september skyder borgmester Søren Risager det årlige cykelsponsorløb i Lendum i gang, og foruden de to lokale politikere Poul Dige Pedersen (V) og Ole Eskesen (S) vil en lang række spejderdrenge og -piger trampe penge ind til fordel for de lokale KFUM-spejderes arbejde. Løbet starter ved kirkens parkeringsplads og de mest udholdende sponsorryttere står først af cyklen efter to timers kørsel ad ruten Søndergade, Ulvmosevej, Enghavevej og Tårsvej. Løbet er åbent for alle. Sidste år trampede de ivrige cyklister tilsammen ca. 25.000 kroner ind.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...