Gøttrup

Cykelløb skal skaffe ØB penge

{ ØREBRO: På lørdag holder Ørebro Boldklub det årlige sponsorcykelløb, som gerne skulle skaffe en pæn sum penge til klubarbejdet. Efter at have afleveret sponsorsedler i klubhuset ved Ørebroskolen cykler deltagerne til den gamle skole i Gøttrup, hvor der er start kl. 14. Der trampes løs i en rundstrækning på syv kilometer ud til Gøttrupstrand, og kl. 16 gøres der status, fortæller Joan Nielsen fra idrætsklubben. Der plejer at blive cyklet mellem 25.000 og 40.000 kr. ind til det gode formål, oplyser hun.