Cykelmystik i søen

Fredag morgen måtte en dykker ud i en lille sø ved Thorsted vest for Thisted.

Niels Hansen,
Søen blev undersøgt, fordi man frygtede, at der lå en person i vandet. Foto: Diana Holm
EMNER 23. december 2011 14:34

Efter en dykker fra Falck i Aalborg havde undersøgt en lille sø ved Thorsted vest for Thisted nærmere, kunne Thisted Politi ånde lettet op. Klokken lidt i syv fredag morgen blev der anmeldt, at der stod en cykel ude i søen med en tændt baglygte lige over vandoverfladen og politipatruljen, som blev sendt ud, kunne i første omgang hive køretøjet i land. Frygtede person lå i vandet Men frygten var, at der måske lå en person i vandet, så der blev rekvireret en dykker fra Falck i Aalborg, men efter han havde været en tur på bunden af søen, var der heldigvis ikke nogen, som lå i vandet. Hvordan cyklen er havnet i søen er uvist, men hos Thisted Politi vurderes det, at det enten kan være en cykeltyv eller en form for drengestreger. Under alle omstændigheder står der nu en hvid damecykel af mærket SCO på Politigården i Thisted, som i første omgang ikke er meldt stjålet. For en sikkerheds skyld blev der sendt en dykker ud i den lille sø ved Thorsted for at sikre, at der ikke lå en person i vandet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...