EMNER

Cykelpendlere over broen synliggøres

Aalborg Kommune sætter et cykelbarometer op ved Limfjordsbroen for at sætte fokuspå miljøet. På den måde kan cyklisterne se, hvor mange der kører over broen hver dag

Cykelbarometret ved Limfjordsbroen, som kom op i torsdags, har haft visse startvanskeligheder. Normalt starter det fra nul hver dag, men teknikken har drillet, så det er gået i stå ved 10.000. FOTO: GRETE DAHL

Cykelbarometret ved Limfjordsbroen, som kom op i torsdags, har haft visse startvanskeligheder. Normalt starter det fra nul hver dag, men teknikken har drillet, så det er gået i stå ved 10.000. FOTO: GRETE DAHL

AALBORG:Der skal sættes fokus på miljøvenlige transportformer i Aalborg Kommune. Et af tiltagene er et cykelbarometer på Nørresundby-siden af Limfjordsbroen. Barometeret registrerer cykeltrafikken i begge retninger på både dagsbasis og årsbasis, hvilket skal synliggøre de knap 1,5 millioner ture, der hvert år bliver taget over broen. - Det vil give folk en mulighed for at se, at de er en del af et større regnskab. På den måde kan den enkelte se, at det batter noget, siger Malene Kofod Nielsen fra Teknisk Forvaltning, Trafik og Veje, Aalborg Kommune. For sundhedens skyld Fra kommunens side er der et dobbelt sigte ved kampagnen, nemlig miljø og sundhed. Og faktisk har en undersøgelse fra december vist, at sundhedsaspektet er det vægtigste, når pendlerne lader bilen stå. - Vi troede, at de fleste gjorde det, fordi det var billigere end bil og bus, men 61 procent gjorde det primært for motionens skyld, siger Malene Kofod Nielsen. Idéen til cykelbarometret har kommunen fået fra Odense, hvor Teknisk Forvaltning var på studietur. Her står et lignende barometer i centrum. - Alle synes, at det var en sjov idé, for man kan med det samme se, at man bliver talt med, siger Malene Kofod Nielsen. I Aalborg var det også på tale at placere cykelbarometret på vej mod universitetet, men i sidste ende blev broen valgt. - Det er jo en flaskehals, og hver eneste gang, at vi får en til at sætte bilen, så bliver der mere plads på vejen. Og det kunne kommunen blandt andet konstatere ved brokollapset for nylig. - Dagen efter cyklede 12.000 over Limfjordsbroen mod normalt 6.000, fortæller Malene Kofod Nielsen. Også pendlerplan Samtidig med lanceringen af cykelbarometret har Teknisk Forvaltning også udarbejdet en pendlerplan for sine medarbejdere. Her har cykeltrafikken, sammen med samkørsel, også en fremtrædende plads. Helt konkret kommer der firmacykler, information om cykelruter og cykelfaciliteter og koordinering og information om samkørsel. - På længere sigt vil vi gerne have andre virksomheder i Aalborg Kommune med, men Teknisk Forvaltning ville lige feje for egen dør først, og så kan andre bruge vores positive erfaringer, forklarer Malene Kofod Nielsen.