Cykelrally og sommerlejr

Grøns Køreskole i Sæby lægger baner til

1. juni er der cykelrally i Sæby. Privatfoto.

1. juni er der cykelrally i Sæby. Privatfoto.

SÆBY:Spejderne fra FDF og spejderkorpsene deltager i Sæby Y´s Mens Club’s cykelsponsorrally. Og mandag 1. juni går det løs på Grøns køreskole.

Alt hvad der bliver kørt ind, går til de unges aktiviteter. Pengene kan f.eks. bruges til, at gøre prisen på en sommerlejr mere overkommelig eller udskifte et telt.

Ud over at køre penge spejdernes aktiviteter, er der også en personlig konkurrence i cykelløbet. Der er gevinster til ryttere i forskellige aldersklasser, der har kørt længst og har flest penge ind.

Inden cykelløbet har rytterne tegnet sponsorrater hos familie, venner og firmaer, der støtter den unges fritidsaktivitet. Tidligere har der været tegnet mange, gode sponsorater. Pengene, der bliver kørt ind, går til den pågældende cykelrytters forbund eller korps.

I år deltager FDF, KFUM Spejderne, Baptistspejderne og Det Danske Spejderkorps. Der er også ryttere fra Sæby og Østvendsyssel Y´Men´s Clubber.

Derforuden støtter flere erhvervsdrivende med bandereklamer.

Har du lyst til at deltage Alle som har lyst til at deltage, kan du blot møde op en halv time før startskuddet går kl. 18.30 for at blive tilmeldt. Er du ikke medlem af FDF eller spejderkorpsene kan du vælge at køre for Sæby Y´s Men`s Club, der uddeler penge til humanitære formål.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden