Vokslev

Cykelruter på kort

} RUTE-NYT: Fem, seks eller måske syv cykelruter gennem nogle af de kønnere dele af Støvring står til at blive sat på kort, så interesserede kan bruge dem. Det er Det Grønne Råd der i år har diskuteret cykelruter i Støvring Kommune, og deres ansøgning om støtte hos Erhvervs- og Udviklingsrådet udløser nu 12.000 kroner, der hjælper projektet godt på vej. Det skete på årets sidste møde i E&U-rådet. Kortene skal udover at anvise smukke veje og stier også beskrive historiske og seværdige naturområder. Ruterne vil overlappe de eksisterende stinet, Marguerit-ruten, samt Vokslev- og Skivum stien.