Cykelsommer i Tyrol

Cykelferie i Alperne bliver stadigt mere populær, og derfor har turistfolkene i Tyrol fundet på Bike Trail Tirol – en 800 km lang rundtur.

Yderligere 500 km forbindelsesveje gør det til et tæt net af cykelruter, hvor alle kan finde en egnet strækning. Desuden varierer etaperne i længde og sværhedsgrad, så både hyggecyklister og cykelryttere kan sammensætte passende ruter. Ruteinformationer og GPS-data findes på www.bike.tirol.at.