EMNER

Cykeltur blev aflyst

AABYBRO:Grundlovsdagens kirke cykel tour med besøg til alle kirker i Aabybro Kommune 2. pinsedag blev aflyst. Det samme gjaldt den efterfølgende grundlovsfest med taler Niels Eske Nyhus og grill i haven ved Biersted Præstegård. - Vi fik simpelthen for få tilmeldinger, så vi valgte at aflyse arrangementet, fortæller sognemedhjælper Inge Lise Reiche om touren, som var arrangeret af alle menighedsråd i kommunen. Det var ellers planen, at der efter gudstjenesten om formiddagen i Gjøl Kirke skulle spises frokost og så være afgang på cykel til rundvisninger i Vedsted Kirke og Aaby Kirke, inden målet, Biersted Kirke skulle nås. - Men det er nok for lang en rute på cykel i forhold til de personer, som ville tilmelde sig et sådan arrangement, siger Inge Lise Reiche. - Vi overvejer måske at sætte busser ind i stedet for til næste år, tilføjer hun.Et af formålene med touren var også at gøre opmærksom på de lokale kirker som lokale udflugtsmål.