Kriminalitet

Cykeltyveri løb op i 200.000 kroner

Tabet ved det opsigtsvækkende tyveri gennem taget på cykelforretning er nu gjort op

Her ses ét af de tre huller i loftet.Foto: Kim Dahl Hansen
Her ses ét af de tre huller i loftet.Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING: Tabet ved det spektakulære cykeltyveri natten til fredag i sidste uge i Hjørring er nu gjort op. 11 cykler til en samlet værdi af ca. 200.000 blev stjålet fra Vendelbo Cykler på Fuglsigvej i Hjørring. Det oplyser politiassistent Michael Karstenskov fra Lokalpoliti i Hjørring.

Cyklerne blev stjålet at tyvene havde skruet tagplader af og derefter brudt igennem loftsbeklædningen, så de med en lang stang med en krog kunne hejse cyklerne op igennem taget. Selvom der er videoovervågning i hos cykelhandleren, så er det ikke mulig at se andet end tyvenes arme og hænder på billederne.

Til gengæld har politiet skaffet sig DNA-materiale fra "fiskestangen" - en tabt aluminiumstang med en krog på.

Cykelhandleren blev for knap to år siden udsat for et lignende indbrud. Dengang blev der stjålet 14 cykler til en samlet værdi på omkring 200.000 kr.

Fremover vil de brugte cykler og børnecykler dog få en plads på første sal hos cykelhandleren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden