Cykeltyverier på retur

Over hele landet meldes om fald i cykeltyverier. Faldet er størst i Aalborg.

Tyverier 25. februar 2011 10:21

Gennem de seneste år er antallet af cykeltyverier steget og steget. Men i 2010 blev den kedelige trend brudt. I 2009 blev der anmeldt knap 80.000 tyverier, men sidste år knækkede kurven. Her faldt antallet af cykeltyverier nemlig til 71.928. Et fald på cirka 10 procent - og dermed er vi tilbage på samme niveau som i 2008, hvor danskerne anmeldte 71.988 cykeltyverier. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er over hele landet, at der anmeldes færre cykeltyverier. Aalborg er den storby, hvor faldet har været mest markant. Her var der 15 procent færre cykeltyverier i 2010 i forhold til 2009. Også København har oplevet en markant nedgang på 11,3 procent i tyverierne. Halvdelen af alle cykeltyverier i landet finder dog stadig sted i hovedstadsområdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...