Brønderslev

Cyklende bibliotekarer

Nordiske bibliotekarer overvældet over rullende bibliotek

Bibliotekarerne kom cyklende til biblioteket. Privatfoto

Bibliotekarerne kom cyklende til biblioteket. Privatfoto

BRØNDERSLEV:80 cyklende bibliotekarer vakte opsigt, da de indtog Brønderslev. Det var 80 nordiske bibliotekarer, der på deres tur rundt i Norden, kom forbi Brønderslev.

Bibliotekarer fra Brønderslev Bibliotek cyklede de mange bibliotekarer i møde i Serritslev, og sikrede, at de mange cyklister kom sikkert gennem Brønderslev til biblioteket.

På Brønderslev Bibliotek så de mange bibliotekarer det forholdsvis nymobile bibliotek.

- Vore nordiske kollegaer var meget imponerede over vores fantastiske køretøj, fortæller bibliotekar Jytte Albrektsen. De fik et indblik i, hvordan vi med det mobile bibliotek kan give biblioteksservice tæt på borgerne i landområderne.

- I Brønderslev udgør bookinger en stadig større del af den decentrale service og det er et nordjysk eller dansk fænomen, som de internationale gæster vil høre mere om, fortæller bibliotekschef Bente Kristoffersen.

”Småt brændbar” - det nationale udviklingsprojekt i samarbejde mellem fem kommuner, omkring udvikling af services i landområderne, hvor Brønderslev Bibliotek er tovholder - skal gæsterne også have kendskab til. Her arbejder bibliotekerne med at blive klogere på forskellige målgrupper og gennem forskellige metoder at udvikle nye services i nye samarbejder.

- Vi var glade for at få besøg af internationale gæster og der var mulighed for sparring og udveksling af gode ideer til, hvordan vi kan udvikle bibliotekerne til gavn for brugerne, fortæller Bente Kristoffersen

Den cyklende bibliotekskonference går under navnet Cycling for Libraries og har været en årlig tradition siden starten i 2011, hvor en gruppe finske bibliotekarer fik idéen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.